Gode gerninger står i kø
Har du børn, kan du måske se frem til, at de er mere hjælpsomme i januar
Louise Ritter
Gå med hunden, skrælle kartofler eller hjælpe lillesøster med matematik.
Har du børn i skolealderen ved du formentlig allerede, hvor denne artikel bærer hen. Januar er nemlig igen de gode gerningers måned for børn over hele landet - også i Esbjerg, hvor børnene sidste år gjorde flere end 2.500 gode gerninger. Ikke bare for at glæde deres forældre, men fordi at Lego Fonden for hver udførte gode gerning donerer 25 kroner til årets Danmarksindsamling, der i 2015 har 'Uretfærdighed' som tema.
I 2014 lykkedes det til sammen de danske børn at bidrage med 5,1 mio. kroner på denne måde.