Løb og mountainbike for hele familien i skoven
Søndag den 11. januar klokken 11 kan man for anden gang deltage i MTB Cross Duathlon i Sønderskoven i Vejle. Det består af mountainbike og løb, og ruterne er lavet for både børn, motionister og seriøse atleter. Du kan tilmelde dig på xdu.dk samt på dagen ved naturlegepladsen, hvor løbet starter.
De tekniske udfordringer er således moderate, og der vil være gode muligheder for at overhale hinanden, hvilket er medvirkende til at alle kan få en rigtig god oplevelse.
Det er anden gang Vejle Sønderskov danner ramme om MTB Cross Duathlon, og Vejle Kommune er glade for at kunne lægge skov til arrangementet igen. Udover afdelingen i Vejle arrangeres MTB Cross Duathlon også i andre midt- og østjyske byer, idet løbsserien afvikles med i alt fem afdelinger hen over vinteren.
MTB Cross Duathlon løbsserien i Østjylland blev startet op sidste vinter. Siden da er der blevet oprettet en distance for børn op til 13 år, som byder på 1,5 kilometer løb, 5 kilometer mountainbike og 1,5 kilometer løb. Derudover kan de voksne vælge mellem den korte eller lange distance.
Afdelingen i Vejle
Søndag den 11. januar kl. 11.00
Sønderskoven ved naturlegepladsen
Distancer
Børn/Motion: 1,5km løb - 5km mtb - 1,5km løb (ca.)
Kort: 3km løb - 10km mtb - 3km løb (ca.)
Lang: 3km løb - 10km mtb - 3km løb - 10km mtb - 3km løb (ca.)