Fortsæt til indhold

Arbejde ved motorvejsbro lukker Tåstrupvej midlertidigt

Arkiv
Arkiv

VEJARBEJDE: Vejdirektoratet skal foretage arbejde ved den nye bro, der fører Køge Bugt Motorvejen over Tåstrupvej. Arbejdet skyldes nedbrydning af de midlertidige fundamenter i Tåstrupvejs midterrabat.
Derfor vil Tåstrupvej mellem Cementvej og Solrød Byvej være midlertidigt spærret i tidsrummet mellem lørdag morgen kl. 07.00 og mandag morgen kl. 05.00 i følgende weekender:
Lørdag den 10. januar til mandag den 12. januar.
Lørdag den 17. januar til mandag den 19. januar.
Lørdag den 24. januar til mandag den 26. januar.
Lørdag den 31. januar til mandag den 2. februar.
Uden for dette tidsrum vil trafikanter fortsat kunne passere under broen. Spærringen gælder for alle trafikanter - også fodgængere og cyklister.
Vejdirektoratet har planlagt en omkørselsrute med tydelig skiltning i området.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som trafikanterne måtte opleve som følge af arbejdet, og vi bestræber os på at gøre arbejdet færdigt så hurtigt som muligt.
Arbejdet er en del af Vejdirektoratets udbygning af Køge Bugt Motorvejen fra 6 til 8 spor på strækningen Greve S - Køge.
Læs mere om udbygningen af Køge Bugt Motorvejen på www.vejdirektoratet.dk.
pm