Radonforekomster i kommunale bygninger undersøgt
Henriette Klausen
Der er radonforekomster over grænseværdien i 22 ud af 92 undersøgte kommunale adresser i Syddjurs Kommune.
Og på 18 adresser er der overskridelser af grænseværdierne i kælderniveau.
Det viser prøvemålinger foretaget i et repræsentativt udsnit af kommunens ejendomme.
Indånding af radon i større koncentration og over længere tid kan være medvirkende til fremkaldelse af flere kræftformer.
Der skal de kommende måneder foretages byggeteknisk gennemgang af de hårdest ramte adresser, og i løbet af året bliver der så iværksat tiltag til forbedring af indeklimaet.