Kvalitetsrapport for dagtilbud offentliggjort
Bent Larsen
Kvalitetsrapporten for dagtilbudsområdet 2013-2014 er nu offentliggjort.
Hvert andet år udarbejder Favrskov Kommune en kvalitetsrapport for området. Kvalitetsrapporten er resultatet af mange drøftelser om kvalitet i kommunens dagtilbud på både det faglige, organisatoriske og økonomiske plan.
Resultaterne viser, at Favrskov Kommune har et veldrevet pasningsbud til kommunens børn, hvor medarbejderne hver dag arbejder for at give børnene en god hverdag med fokus på trivsel, læring og udvikling.
Det er ikke længere lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporten, men sammen med de andre undersøgelser danner den en god baggrund for de indsatser, der gøres for at fastholde og løfte kvaliteten på dagtilbudsområdet.