Fortsæt til indhold

Højskolelørdag i Sognegården

Arkiv
Arkiv

HERFØLGE: Lørdag den 17. januar kl. 10.00-14.00 er der Højskolelørdag i Herfølge Sognegård med lektor Carsten Bach-Nielsen.
»Reformationen som kirkeligt og kulturelt program« er temaet for dagen.
Den lutherske opfattelse af kirken og lære om samfundet kom nogenlunde fiks og færdig til Danmark i 1536. På det tidspunkt havde man været igennem mange eksperimenter.
Hvor fri skulle kirken være, hvor frit kunne samfundet organiseres?
I 1520'erne var Tyskland hærget af krige, foranstaltet af bønder, riddere og spiritualister, der ville benytte den nye evangeliske frihed til at kaste åget af deres skuldre.
Luthers svarede igen: ”Bliv i jeres kald! Og bliv i jeres stand!” – for vi går ikke ind for samfundsforandringer, der er religiøst betingede.
Luther lod således kirken læne sig op ad den gamle og sikre fyrstemagt, så kirke og stat i sidste ende alligevel kom til at høre sammen.
I Danmark fik vi en kirkestat, der fyldte hele borgerens perspektiv – og i det daglige liv udmøntede sig i en særegen konfessionel kultur, der blev så selvfølgelig, at de ikke længer tænkte over det.
Deltagelse er gratis - tilmelding sker på kirkekontoret hvis man ønsker at være med til formiddagskaffe kl. 10.00 og frokost kl. 12.00.
pm