Fortsæt til indhold

Vi mistede vores hjem i stormfloden

Arkiv
Anette Gundlach

Vi mistede vores hjem, og det meste af det, vi ejede under den seneste stormflod, kunne flere at de fremmødte Jyllingebeboene fortælle, da de fredag mødte frem til brandvæsnets informations- og forberedelsesmøde om weekendens stormflod.
To af dem var Henning Overgaard, der bor Vernersvej, og Linea Brenøe Lindevall fra Svanevænget.
Henning Overgaard fortæller, at han dengang fik totalskadet sig nyopførte hus.
Heldigvis fik han 95 procent igen af forsikringen, så han kunne bygge huset op igen, fortæller han.
Han brugte formiddagen på at sikre huse i sit område mod Værebro-åen, som er det største problem for beboerne på Vernervej.
Efter mødet gav han en hånd med ved kystarbejdet.
Linea Brenøe Lindevall fortalte, at siden hun talte med Roskilde Avis oven på stormen Bodil, der ødelagde hende og hendes mands og to børns hjem, har hun boet syv forskellige steder, før de igen kunne flytte hjem i juni.
Først flyttede de ind i en ikke særlig hyggelig container på grunden, som de dog hurtigt opgav at få familielivet til at fungere i. Bagefter er de flyttet fra bolig til bolig, til de endelig kunne flytte ind i de vante omgivelser igen.
Efter mødet gik hun hurtigt hjem for først og fremmest at redde hendes to små børns ting.
- De klarer ikke, at gå det her igennem, hvis de mister alt igen. Det må ikke ske, siger hun.

Henning Overgaard bor på Vernersvej i Jyllinge og har netop fået bygget sit hus helt op igen. Han giver beredskabet en hånd med arbejdet.
Henning og Pia Nielsen bor på Mågevænget, som ikke er i umiddelbar fare for at blive oversvømmet. De vil alligevel gerne give en hånd med, så de andre beboere kan føle sig lidt sikrere.