Fortsæt til indhold

Svindlere udgiver sig for Microsoft

44-årig fredericianer lod sig lokke af svindlere i telefonen

Arkiv
Af Peter Friis Autzen

Ganske mange udsættes for tiden for svindel-opkald på telefonen, hvor svindleren udgiver sig for at være fra Microsoft, oplyser lokalpolitiet.
“De forsøger at få offeret til at tænde sin computer, oplyse sine kontooplysninger og give dem adgang til at styre computeren,” siger politikommissær Ole Eckholdt.
Senest gik det ud over en 44-årig fredericiansk mand. Han hoppede på limpinden og gjorde som manden “fra Microsoft” sagde. Resultatet var sort skærm og en låst computer.
Det fik manden til at ringe til sin bank og spærre sine konti, og derefter melde forholdet til politiet.
“Svindlerne taler næsten altid engelsk eller dårligt dansk. Sig nej og læg røret på,” lyder rådet fra Ole Eckholdt.
Ud over at tømme offerets bankkonti, kan de fjernstyrede computere også bruges til andre former for svindek - blandt andet identitetstyveri.