Den grønne elevator kører i Sønderjyllandshallen
Nu kan man opleve en klassiker i Musik og Teaterhuset på næste onsdag
Så den igen igen. Den udødelige klassiker der fortsat giver publikum en sublim aften i latterens tegn.
tTeater i aabenraa præsenterer det stjernespækkede hold onsdag den 14. Januar kl. 19.30 i Musik & Teaterhuset.
Man kan opleve de to folkekære skuespillere, Bodil Jørgensen og Tommy Kenter, i de bærende roller sammen med Ann Elenora Jørgensen, Peter Gantzler, Alexandre Willaume, Mathilde Norholt og Max Hansen. Så der er for alvor skruet op for kendis-effekten til denne forestilling.
Også instruktøren er en kendis med et markant navn indenfor teateret. Det er nemlig Lisbeth Dahl, der har instrueret løjerne, og hun kender jo forestillingen særdeles godt, fordi hun selv var på turné med den sammen med Claus Ryskjær.
Verdens morsomste brandert
De ældste af os kan huske Keld Petersen i filmen, men også Jørgen Ryg og Claus Ryskjær har fået denne brandert helt frivilligt.
Skarpe replikker, skøre forviklinger og en gedigen brandert, så er scenen sat for den amerikanske klassiker, der har gået sin sejrsgang verden rundt.