Fortsæt til indhold

Åbent hus i squashklubben

Sønderborg Squash Club holder åbent hus i weekenden. Lørdag er der divisionskamp mod Esbjerg i Sønderborg

Arkiv
Arkiv

Lørdag den 10. januar bliver en travl dag i Sønderborg Squash Club (SSC).
Dagen byder nemlig både på åbent hus-arrangement og divisionskamp mod Esbjerg. Der er også åbent hus søndag.
Til weekendens kampe mod Esbjerg 3 i 3. division stiller SSC med Martin Sveistrup, Aron Andresen, Stephanie Riding og Claus Jeppesen. Kampen starter lørdag den 10. januar kl. 11.00 på Damgade 102.
"Efter en god start i efteråret er SSC faldet lidt tilbage og ligger på en 4. plads. Forskellen i hele tabellen er ikke større end at SSC stadig kan kæmpe med op topplaceringerne der giver adgang til oprykningsspillet," siger Aron Andresen.
I forbindelse med divisionskampen lørdag holdes der både lørdag og søndag kl 11.00-15.00 åbent hus arrangement i Squashklubben, hvor der udover divisionskampen også bliver mulighed for selv at stifte bekendtskab squashspillet og få et attraktivt medlemstilbud. Squash er en hurtig ketchersport der giver sved på panden, høj puls og højt humør. Klubben er desuden vært med en forfriskning.
Det eneste der kræves for selv at prøve er, at man medbringer et par sports sko med lyse og ikke afsmittende såler.