Børn synger gospel i skolen
4. klasser pÅ Sønderskov-Skolen fik gospelundervisning af May Jeznach Madsen
4. klasserne på Sønderskov-Skolen fik en noget anderledes start på fredagens skolegang.
Der stod nemlig gospel på programmet fra morgenstuden.
Skolen havde nemlig fået besøg af May Jeznach Madsen, der bl.a. er korleder for Sønderborg Gospel Choir og afholder workshop.
"Det var hyggeligt at starte dagen med at synge gospel. Jeg synger ikke normalt, men det var sjovt at prøve," siger 11-årige Mike Detlefsen.
"Jeg vidste ikke, hvad gospel var før i dag, men det har været sjovt. Det var næsten ligesom X Factor. May var vildt god til at synge," fortæller 10-årige Cirkeline Roed.
"Sang og bevægelse er en del af undervisningen, og den nye skolereform lægger op til, at vi skal inddrage det omkringliggende samfund i undervisningen," fortæller Hanna Romney fra Sønderskov-Skolen.