Fortsæt til indhold

Året der gik - del 4

Arkiv
Arkiv
NOVEMBER: Aabenraas nye in-sted, Gazzværket, slår dørene op med et brag af en fest. 1400 gæster fandt vej til stedets Grand Opening, og indehaver Hasse Eduard var naturligvis glad for den flotte modtagelse. “Det var fedt at se, at fordi Gazzværket nu er åbnet, så betyder det ikke, at vi udhuler de andre steder i byen. Tværtimod kan vi se, at vi tilsammen trækker flere folk til Aabenraa”.
OKTOBER: Padborg lider stort under det store antal østeuropæiske lastbilchauffører, der overnatter på arealer i Padborgs industriområde. Virksomheder og private, der færdes i området, er utrygge, og der er store problemer med affald og tilmed afførring, der gør området uhygiejnisk og uhumsk. Der efterlyses en løsning på problemet. (Foto: Betina Skjønnemand).
NOVEMBER: Fra 1. november har alle danskere over 15 år fået en digital postkasse til post fra det offentlige. I ugerne op til 1. november har et særligt korps af medarbejdere fra Aabenraa kommunes Borgerservice arbejdet på højtryk for at hjælpe borgerne med at få oprettet postkassen. Her er medarbejderne rykket ud på Møllemærsk for at hjælpe med oprettelsen. (Foto: Betina Skjønnemand).
NOVEMBER: Et splittet byråd vedtager det omdiskuterede Cimbria-projekt. Socialdemokraterne, Enhedslisten og SF stemmer imod, men projektet kører nu. Projektet har været sendt i høring, og det endelige projekt blev tilpasset på enkelte punkter for at imødekomme en del af de borgerprostester, der kom i forbindelse med høringsprocessen. Byggestart forventes i efteråret 2015.
NOVEMBER: Nygade Børnehave måtte flytte børnene, da en rotte var løs i bygningerne i Nygade. Rotten var ikke lige til at fange, og først efter en intens indsats kunne børnene igen flytte i vante omgivelser. “Vi tror på, at der kun er denne ene, fordi børnehaven i august fik sat rottespærrer i kloakkeringen. Men som børnehave skal vi forholde os sikkert”, lød det bl.a. fra leder per Højby Rasmussen.
DECEMBER: Høje Kolstrup holdt sig igen i år - for andet år i træk - udenfor den forhadte “ghetto-liste”, som sendes ud hvert år. Formand for Paraplyforeningen Høje Kolstrup, Erik Uldall Hansen, glæder sig naturligvis, men tager intet for givet. “ Vi slår hvert år korsets tegn for os og håber på det bedste, når listen skal laves. For det er jo ingen hemmelighed, at vi ligger lige på grænsen, og i princippet kan vi ryge på igen”, lød det bl.a. fra Erik Ulldall Hansen. Der igangsættes dog løbende initiativer, der skal modvirke en genintræden på listen. (Foto: Betina Skjønnemand).
DECEMBER: Aabenraa kommune er placeret i top blandt alle landets kommuner, når det kommer til hjælp til udsatte og handicappede børn og voksne. Til sammenligning er Haderslev placeret på en 63. plads og Sønderborg er nede på en 67. plads. Undersøgelsen er gennemført, netop fordi der netop dette område er store forskelle i de tilbud, kommunerne tilbyder de udsatte og handicappede. (Modelfoto).