Fortsæt til indhold

Giv os liv på Hestetorvet

Arkiv
Arkiv

Roskildenserne vil have liv og udeservering på Hestetorvet, ligesom man kan opleve i Malmø og i byer syd for den danske grænse.
Det kan man se på avisens hjemme- og facebookside, hvor flere læsere har skrevet deres mening efter at have læst artikler om Hestetorvets problemer i Roskilde Avis.
Her kunne man på den ene side erfare, at cafeerne har problemer med kommunen, når de beder om at måtte servere på torvet.
På den anden side ønsker flere politikere, at der sker mere på det triste og øde torv.
Flere af læserne opfordrer kommunen og politikere til at komme ind i kampen og gøre noget ved torvet.
Nedenfor kan man læse, hvad læserne har skrevet:

Lis Rasmussen: Har altid undret mig hvorfor den plads skal være så kedelig. Hvorfor kan der i det mindste ikke komme nogle bænke og blomster. Udeservering vil da også være en god idé. En lokalplan kan da altid ændres, hvis viljen til det er til stede
Peter Friis Hansen: Roskilde kommune bør komme ind i kampen. I København vrimler det med ude servering og som er en kultur Vi har hentet fra Spanien og Grækenland mv. Mange lande i de områder har et aften udeliv og mere fællesskab som Vi savner i provinsen om sommeren. Det vil skabe øget omsætning og værdi for byen. Men Roskilde er jo ikke Nørrebro eller Østerbro med mange cafeer - men det ville sætte gang byen.
Niels Johannessen: Når en over 20 år gammel lokalplan er en hindring for at der kan skabes liv på det "døde" Hestetorv, så må lokalplanen naturligvis ændres. Det vil være et kæmpe løft for den ende af byen, hvis de handlende fik mulighed for at bruge torvet.
Hanne Larsen: DE skal bare have lov til ude servering så der kan komme liv på Hestetorvet.Så er der jo loppemarked onsdag og lørdag så er der også mere liv på torvet. Og lopperne skal bare være der når der er festtival i stedet for de boder der plejer at være der.
Eva hansen: Alle andre byer har udeseervering, men også på det punkt er Roskilde anderledes og bagefter Roskilde er en død by kig til Køge f.eks
Finn Mahnfeldt: Ja alt kan lade sig gøre når det gælder Roskilde Festival, men for alle andre er der der andre normer, og derfor bliver Hestetorvet ved med at være trist og kedelig at se på
Ronnie: Søgte Roskilde Festival om lov til at slå Orange Scene op på Hestetorvet.. Så skulle I se løjer. På 5 minutter vil kommunen sige ja!
Andersen: Selvfølgelig skal de alle have lov til at servere på Hestetorvet. Men det er typisk Roskilde Kommune - at sige nej til udvikling. Roskilde Kommune er styret som under enevælden!
Ea Vibeke Hansen: jeg havde klart forståelsen af netop event og markeder skulle ske på stændertorvet - det var da i hvertfald begrundelsen for "tingstedet" ikke kunne blive ...men det var måske bare løgn. Håber i øvrigt ikke også dette torv skal indhyldes i cafestole og tæpper . som resten af centrum efterhånden er der .. så tænk jer godt om inden man bare nedlægger de planer der ikke passer jer..
Per Steenholdt: "Reglerne" er fastsat i lokalplan 221, der blev endeligt vedtaget i 1994. Lidt underligt at henvise til dem. I henhold til den plan, måtte man ikke fjerne Tingstedet og heller ikke give "Spunken" det udseende den har. Hvis der skal opføres noget der kan tolkes som en bygning, skal den godkendes. Det er helt fint, man skulle dog have respekteret lokalplanen i forbindelse med Stændertorvet, den er faktisk ganske rimelig, tolket korrekt.
Karsten A. Krabbe: Hestetorvet er sådan en mærkelig "størrelse". - Det er jo nærmest grinagtigt, at man nedlagde parkeringen på Hestetorvet og nu vil bygge et p-hus på den anden side af Kvickly-bygningen.
Som billedet viser, er et af de mest absurde trafikale problemer, at trafikken skal ledes ad Algade i stedet for at køre ligeud (dvs. gennem strædet ved Kvickly-bygningen). I vore dage er dette sidste stykke af Algade en flaskehals i begge retninger.
Se nu at få rettet disse trafikale lappeløsninger og ret vejene ud på en fornuftig måde! Roskilde kan ikke blive ved med at holde fast i de veje og stræder, som var beregnet på hestevogne!
Hvis ikke jeg kendte Roskilde så godt, ville jeg som bilist (eller som turist) køre i en stor bue udenom Roskilde!
Hvad mener du. Skriv det nedenfor.