Fortsæt til indhold

30 huse i Jyllinge i fare

Arkiv
Anette Gundlach

Hvis vandstanden stiger med 1,40 meter i fjorden i weekenden, som DMI har varslet, er 20 til 30 huse i Jyllinge Nordmarken i oversvømmelsesfare. Vejrudsigten er dog langtfra sikker, men indtil videre melder DMI, at vandet kommer til at stige med mere end 1,2 meter. Roskilde Beredskab har netop lavet en plan for, hvordan fjorden bliver sikret bedst i weekenden og informeret kommunen. Fredag gør beredskabet klar til afskærmning af fjorden ved Jyllinge Nordmark og et enkelt sted på Frederiksborgvej. De stiller depoter op de mest kritiske steder og starter med at sikre der, hvis risikoen fortsat er tilstede. Da stormfloden Bodil huserede i december for lidt over et år siden, blev 300 familier ramt af de store vandmasser, der strømmede ind i Jyllinge og på Roskilde Havn.

Masser af sandsække blev bragt til Jyllinge for at skærme mod vandmasserne.(Foto: Erling J.)