Tusindvis af nye e-bøger til Køges borgere
KØGE: Med virkning fra den 15. januar lancerer www.eReolen.dk et nyt site fyldt med tusindvis af nye titler, som ligeledes vil blive tilgængelige via eReolens nye opdatering til iOS app'en.
KøgeBibliotekerne åbner sammen med landets øvrige folkebiblioteker for adgang til efterspurgt litteratur som e-bøger og lydbøger, når udbuddet af titler på det digitale site www.eReolen forøges med ca. 4.000 titler fra de større danske forlag.
Det vil sige flere end 9.000 titler allerede fra den 15. januar, og der kommer hele tiden nye til. Dette kommer oveni de 4.300 netlydbøger der også er at finde på sitet. Dermed får bibliotekets brugere nye og bedre muligheder for digitalt at låne e-bøger og lydbøger fra forlag og forfattere, som de ikke tidligere har haft adgang til.
Sådan får du adgang til eReolen
Du får adgang til e-bøgerne via www.ereolen.dk. E-bøgerne kan læses på Android eller iOS tablets og smartphones ved at downlade eReolen som app.
For at få adgang til at låne e-bøger skal du være oprettet som biblioteksbruger i din bopælskommune og have en firecifret pin-kode.
Som borger i Køge Kommune kan du låne fem e-bøger og fem lydbøger pr måned, ligesom du kan låne fem film på www.Filmstriben.dk.
pm