Fortsæt til indhold

Nye overlæger

Arkiv
Arkiv

Anæstesiologisk Afdeling på Roskilde Sygehus har ansat to nye overlæger. Jens Børglum, Ph.d. har gennem hele sin karriere været meget forskningsaktiv og bliver ansat i en delt stilling mellem klinik og forskning. Han kommer fra en stilling som overlæge ved Bispebjerg Hospital, hvor han de seneste år har sat fokus på sit ekspertområde og gennemført uddannelse og implementering af blokader i forbindelse med operative indgreb. På forskningsområdet har den nye overlæge de sidste mange år beskæftiget sig med anæstesiologisk ultralyd, specielt i forbindelse med anlæggelse af ultralyds- vejledte perifere nerveblokader i forbindelse med operative indgreb. Jens Børglum er for dette arbejde kendt og anerkendt både nationalt og internationalt. Den anden nye overlæge på Anæstesiologisk Afdeling i Roskilde er Akil Walli. Han har i de seneste år været ansat som afdelingslæge og her har interesseret sig meget for intensiv behandling, herunder specielt anvendelsen af ultralyd i arbejdet med patienterne. Akil Walli har i den forbindelse deltaget i både nationale og internationale kurser og har desuden nyligt bestået den 1. del af den europæiske eksamen inden for intensivområdet.