Fortsæt til indhold

Nye triumfer for Køge Bokseklub

Arkiv
Arkiv

BOKSNING: Køge Bokseklub deltog med fem boksere ved weekendens Viking Box Cup, som foregik i Aalborg.
Tre boksere fra Køge gik hele vejen og vandt guld, deriblandt Joakim Lander.
Dermed synes det unge bokse talent helt ustoppelig i øjeblikket og han fik ydermere pokalen som turneringens bedste bokser.
Også Mustapha Hamze og Arman Amini sejrede efter flotte kampe.
Arman Amini skulle i ringen mod Michael Behnami, Viborg AK, som med en rekord liste på 17 sejre ud af 19 mulige var Køge bokserens sværeste modstander hidtil. Men det kunne slet ikke ses og Arman Amini vandt en flot og sikker sejr på blændende boksning.
Mustapha Hamze besejrede ligeledes to nordmænd på fornemmeste vis og viste også boksning af meget høj klasse. Det unge talent imponerede alt og alle og var også i spil til turneringens bedste bokser.
Mathias Madsen og Frederik Holmegaard tabte begge knebent, men viste begge masser af flot boksning. Der er masser at bygge videre på hos begge Køge drenge, som vi helt sikkert kommer til at høre mere til.
Dermed konsoliderer Køge Bokseklub sig som én af de stærkeste klubber på ungdomssiden. Klubben har nu ved to Box Cup turneringer - Vestjysk og Viking - fået pokalen for bedste bokser.
Ved Vestjysk Box Cup i november var det Mustapha Hamze, som fik den fornemme hæder. Og ved det netop overståede Viking Box Cup var det altså Joakim Lander, som modtog den flotte pokal og hæder.
- Bokserne får nu en kort velfortjent pause inden de næste opgaver venter. Sæsonens helt store mål er SM, som bokses fra 6.-8. marts, men inden da deltager Køge Bokseklub ved flere stævner, siger træner John Trøjgaard.
pm