5-årig dreng ramt af bil i kryds
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Klokken otte mandag morgen blev en fem-årig dreng på cykel ramt af en bil i krydset Petersmindevej og Mælkevejen i Vejle.
Det var en 43-årig kvinde, der havde overset cyklisten, i det hun skulle dreje til venstre ad Mælkevejen.
Den fem-årige dreng blev bragt til skadestuen med det samme, og heldigvis var der ikke sket ham noget.
Den 43-årige kom heller ikke til skade, men der var materiel skade på bilen.
Det oplyser Lokalpolitiet i Vejle.