Fortsæt til indhold

Oplev glæden ved at synge gospel

Arkiv
Arkiv

I januar måned åbner GospelFamily ved Sct. Nicolai Kirke i Aabenraa igen for tilgang af nye medlemmer i de tre af de fire gospelkor i Aabenraa Sogn, nemlig GospelSpirer, GospelRoots og GospelOaks. GospelTeens er fyldt op og tager ikke imod nye medlemmer i denne omgang.
"Efter vi har været i gang i mere end syv år med gospelsang i Aabenraa mærker vi i højere og højere grad den indflydelse, gospelsangen har på medlemmerne i GospelFamily. For nogen er det blevet en integreret del af hverdagen, en oase og endda en slags familie, hvor man tager sig af hinanden og deler hinandens glæder og bekymringer," siger Torben S. Callesen, som er kirke- og kulturmedarbejder i Aabenraa Sogn.
"Den nye sæson får et ekstra spændende pust i form af arbejdet med den nye gospelmusical 'Opstanden - Påsken vi aldrig glemmer', som forventes uropført for offentligheden i Sønderjyllandshallen 2. påskedag og for skolerne dagen efter. Men der bliver selvfølgelig også plads til de populære kendte gospelsange i repertoiret i det nye år, som så mange holder af." fortæller Torben Callesen.
De tre kor, der optager nye medlemmer er:
GospelSpirer – 0.-2. klasse: Mød op i Nicolaihuset mandag, første gang mandag den 12. januar, kl.16-17.15
GospelRoots – 3.-5. klasse: Mød op i Nicolaihuset mandag, første gang mandag den 12. januar, kl.16-18.
GospelOaks – voksne: Mød op i Sct. Nicolai Kirke torsdag, første gang torsdag den 22. januar kl.19-21.30. Øver kun i lige uger.
Man opfordres til at komme lidt før tid, så man kan introducere sig for korlederen, eller evt. efter korprøven og få en snak om, hvordan man bliver medlem.
Der er en gratis prøvemåned for nye medlemmer. Forhåndstilmelding er ikke nødvendig. Man møder bare op på opstartsdagen.
Alle sanginteresserede er velkomne.
Man kan få mere info på korenes hjemmeside gospelfamily.dk.