Fortsæt til indhold

Rotter lukker Brorson- skolens gymnastiksal

Der er rigtig mange rotter denne vinter. Nu har Brorsonskolen i Varde fået besøg af dem

Arkiv
Kim Schou

Pigernes gymnastiksal på Brorsonskolen i Varde er foreløbig lukket.
Man håber dog, at den kan tages i brug igen om 14 dage.
“Der havde været synlige tegn på skadedyr siden nytår og efter at have fanget en rotte i en fælde,” blev gymnastiksalen lukket,” fortæller skoleder på Brorsonskolen, Karen Mortensen til Lokalavisen Varde.
Derudover er der gnavet hul op gennem trægulvet.

Håb om snarlig løsning

Brorsonskolens leder, Karen Mortensen, håber på en hurtig løsning på problemet
“Torsdag i sidste uge blev kloakken ned langs salen filmet for at finde årsagen til rotternes ankomst,” fortæller hun.
“Samtidig satte vi en elektronisk rottefælde op i skelbrønden, så der bliver lukket af udefra,” tilføjer Karen Mortensen.
“Rottefængeren siger, at han er fortrøstningsfuld, og vi satser på, at kunne bruge gymnastiksalen igen om 14 dage,” fortæller Karen Mortensen, som tilføjer, at det er via et rør udefra, at rotten er kommet ind under trægulvet.
“Worst case var, at hele gulvet skulle brækkes op,,” slutter Karen Mortensen, som roser den hurtige indsats samt den megen velvilje der har været fra kommunens side.
Indtil videre har skolen benyttet festsalen og drengenes gymnastiksal til idræt.
Det er især foreningerne der er ramt da salen bruges af fritidsbrugere mellem klokken 16 og 22.
Hos Varde Gymnastik Forening har man informeret medlemmerne om, at holdene mandag, tirsdag og onsdag (Forældre/Barn, Puslinge og Tumleholdet) resten af januar rykker ned i Jacobi Skoles multisal.