Fortsæt til indhold

Igen loppemarked i SFS Hallen

Arkiv
Arkiv

Sidst Michael Jørgensen fra Sydjysk Marked holdt loppemarked i SFS Hallen på Borgmester Andersen Vej i Sønderborg var i oktober, og der vurderer han, at der var 1.250 besøgende. Nu holder han igen et loppemarked i SFS Hallen og denne gang med endnu flere stande.
"Det første loppemarked fandt sted den 8. juni 2014. Der var cirka 60 stande. Vi har til loppemarkedet denne gang 250 standmeter fordelt på 110 stande, som har alt, hvad hjertet kan begære af tøj, DVD-film, antikviteter, legetøj osv. Der vil blive solgt både brugte og nye varer," fortæller Michael Jørgensen.
Det er søndag den 1. februar fra kl. 10-15, og entréen er 20 kroner. Inkluderet i entréprisen er gratis kaffe og te, samtidig er man med i lodtrækningen om to købmandskurve.