Satiretegning er en del af vor folkesjæl
Satire - i revyforfatternes tekster og karikaturtegnernes streger - er rodfæs-tet i den danske folkesjæl gennem århundreder
Når vi danskere, den dag i dag, sidder og kluklér over én af salig Holbergs komedier, så er det fordi han - allerede den gang - mestrede kunsten at lave satire. I hans komedier går det altid galt for de, der er kommet for højt på sned, imens den jævne mand eller kvinde kan grine lystigt i maven.
Satire - hvad enten den lever i revyforfatterens tekster eller i karikaturtegnerens blyant - er dybt forankret i vor folkesjæl, og den tillader os at latterliggøre andre på en afvæbnende måde. Hvis ikke humoren bliver plat, ulækker eller urimelig, så har den meget vide grænser - og kan være særdeles grovkornet.
Tegninger vakte vrede
At satire ikke virker på samme måde alle steder, fik man tydeligt at se da Jyllands Posten i sin tid trykte sine Muhammed tegninger. Tegninger, der målt med en dansk linial, på ingen måde virkede specielt grove, men som satte en hel muslimsk verden i brand.
I den forgange uge oplevede verden det så igen. Ekstremister trængte ind på det franske satiremagasin Charlie Hebdos redaktion og skød omkring sig. Efter flere dages massiv menneskejagt - og flere gidselaktioner - havde terroranslaget kostet 20 mennesker livet - og det har båret ved til yderligere påpasselighed og selvcensur på verdens aviser.
Der er naturligvis et stykke vej fra Muhammedtegninger til det sønderjyske satirehæfte Æ Rummelpot. Men dog ikke længere end at Årets Æresrummelpot 2008 blev givet til én af hæftets flittige tegnere igennem 50 år, Frans Füchsel - blandt andet for hans bidrag til Muhammedtegningerne.
Iføge redaktør Sven-Erik Ravn var - og er - der en vigtig forudsætning for god - og velfungerende - satire:
“Husk at begge parter skal kunne grine af satiren. Når den ene part tager den alvorligt, er det ikke sjovt længere,” siger han.
Når dette er sagt, understreger redaktøren at man ikke skal have nogle hæmninger overfor magthavere, som er vant til at være i medierne - og som gerne vil promovere sig selv:
“Vor eneste selvcensur er et vi ikke vil være platte og sjofle. Jeg tror aldrig vi i de 70 år Æ Rummelpot er udkommet, har haft et sagsanlæg. Men jeg husker et sønderjysk folketingsmedlem, som brokkede sig over, at han ikke var med. “Nu har jeg i tre år ikke været omtalt i Æ Rummelpot. Så nu er jeg glemt,” sagde han.”
“For at kunne forstå og acceptere satire, skal man have et højt selvværd. Ellers kan det gå grueligt galt,” siger Sven-Erik Ravn.