Fortsæt til indhold

Dobbeltjubilæum i Middelfart Byråd

Arkiv
Arkiv

Da Middelfart Byråd var samlet til årets første byrådsmøde den 5. januar, kunne både Niels Bebe (V) og Flemming Worsøe (A) fejre 25 års jubilæum som byrådsmedlemmer.
I forbindelse med jubilæerne udtaler borgmester Steen Dahlstrøm i en pressemeddelelse:
”Det er en fornøjelse at være med til at fejre 50 års solidt byrådsarbejde. Både Niels Bebe og Flemming Worsøe er arbejdsomme og meget velforberedte og dedikerede medlemmer af Middelfart Byråd. De har begge gjort en stor forskel på især det tekniske område. Jeg glæder mig til at fortsætte det gode samarbejde med de to byrådskolleger mange år fremover”.
De to jubilarer blev fejret med en reception efter mandagens byrådsmøde i Middelfart.

Flemming Worsøe var medlem af Byrådet for Socialdemokratiet i gammel Middelfart Kommune fra 1990-2006 og har været medlem af flere udvalg bl.a. Teknisk Udvalg. Siden 2006 har Flemming Worsøe været medlem af Byrådet i Middelfart Kommune og er i dag næstformand i Teknisk Udvalg.