Fortsæt til indhold

Guld til forfølgelseshold

Arkiv
Arkiv

Rytterne fra Team Kel-berg Roskilde Junior har vundet Danmarksmesterskabet i holdforfølgelse i U19-klassen.
Vinderholdet er sat sammen af Mikkel Bækø Bjerg, Anders Mielke, Rasmus Lund Pedersen og Niklas Larsen. Sølvet blev taget af DCR Ballerup.
Finalen mellem de to hold var dramatisk, da to af Ballerups ryttere kørte sammen efter 600 meter, og det sendte tre ryttere ud i et styrt. Finaleløbet blev stoppet, men på grund af den kørte distance, var der ikke mulighed for at lave omkørsel. I stedet for blev Roskilde-holdet udråbt som mestre.