Blodspor i Ejboparken
Arkiv
En trappeopgang med blodspor fik en beboer i Ejboparken til at kontakte politiet. Politiet valgte at undersøge sagen straks, og de politifolk, der kom til stedet, fulgte sporene til en lejlighed, hvor en 50-årig kvinde åbnede døren. Hun havde blod i ansigtet og på hænderne. Tegn der kunne tyde på et overfald. Politifolkene fandt også en 52-årig beruset mand fra Esbjerg i lejligheden. Han blev anholdt som mistænkt for at have overfaldet kvinden. Kvinden blev kørt på skadestuen for at blive undersøgt og behandlet for sine skader.