Fortsæt til indhold

Festlig åbning af ny genbrugsbutik

Kirkens Korshær indviede sin nye genbrugsbutik i Herfølge med over 100 gæster.

Arkiv
Arkiv

ÅBNING: Gæsterne strømmede til åbningen af Kirkens Korshærs nye forretning i Herfølge i sidste uge, da filmproduceren og bysbarnet Peter Aalbæk Jensen var med til at klippe snoren til de nye omgivelser.
Kirkens Korshær er flyttet til Billesborgvej i Nordeas gamle lokaler, og her har man fået en noget større genbrugsbutik, efter at man i omkring 15 år har haft lokaler på Stationsvej.
Over 100 mennesker deltog ved indvielsen af Kirkens Korshær Genbrug i Herfølge. Kirkens Korshær driver over 230 genbrugsbutikker landet over ved hjælp af frivillig arbejdskraft, og butikkernes indtjening finansierer en stor del af det sociale hjælpearbejde, som organisationen udfører. Kirkens Korshær driver blandt andet herberger, forsorgshjem og varmestuer for hjemløse og stofmisbrugere.
mart

(Foto: JCJ).