Indtryk på skue
Arkiv
Naturen er den overordnede ramme, når fotograf Annelise Jensen lader kameraet knipse. Udover det er der ingen begrænsninger for inspirationens ophav, når hun arbejder, og på en udstilling i HK-huset i Hersegade, kan man se, hvilke indtryk hun har fanget med linsen. Annelise Jensen arbejder for HK Sjælland, og hendes kunst beskrives som et åndehul i en travl hverdag. Udstillingen kan man opleve i Hersegade 13 i januar og februar.