Fortsæt til indhold

Kunsthistorie i Køge. Mindesmærker i dag

Arkiv
Arkiv

KØGE: Borgere i Køge og omegn har mulighed for at blive klogere på kunsthistorie, når KØS Museum for kunst i det offentlige rum danner ramme om en forelæsningsrække, der tager udgangspunkt i udstillingen Magt, Minder, Mennesker – mindemærker i dag.
Hvordan forholder vi os til mindesmærker i dag? Hvor, hvem og hvad giver det mening at mindes med monumenter? Disse spørgsmål vil fire forelæsere bl.a. komme omkring i en af Folkeuniversitetet i Københavns forelæsningsrækker, der begynder onsdag den 28. januar kl. 17.15-19.00 på KØS Museum i Køge
En ny tendens er, at mindesmærker hylder et bredere udsnit af befolkningen end før, hvor det oftest var en central historisk person eller begivenhed.
Derudover minder vi i dag i større grad ofre og sorg end sejre og sejrsherrer.
Samtidig skaber folk deres egne mindesmærker og -steder. F.eks. når nygifte forsegler deres kærlighed ved at sætte en hængelås fast på broen og smider nøglerne i vandet, eller når forældre og børn siger farvel til en sut i suttetræet.
Forelæsningsrækken 'Mindesmærker i dag' løber over 5 onsdage 28/1, 4/2, 18/2, 25/2 og 4/3. Tilelding foregår på www.fukbh.dk.
pm