Flere mænd kan få gavn af gospel

En lagermedarbejder fra Vojens, en der sælger legetøj i BR i Kolding og en halassistent fra Sdr. Bjert.
Umiddelbart har disse tre mænd ikke meget tilfælles. Dog står de alle hver torsdag aften i Brændkjærkirken, hvor der er højt til loftet og langt mellem alter og dør. Alligevel er der ikke en centimer af rummet, der ikke emmer af varme og glæde, når gospelkoret Lusangi fylder rummet med sang, så de små hår rejser sig på armen.

Fra bølle til korsanger

Koret består, som mange andre sangkor, mest af kvinder. Men i Lusangis smørhul står de tre mænd.
“Jeg havde nøjagtig de fordomme, som alle andre mænd har om gospel - ja om kor i det hele taget. Men hvis en tidligere bølle som jeg kan blive afhængig af den energi, jeg får ved at synge, så vil jeg påstå, at flere mænd kan få gavn af gospel. Det skal virkelig prøves, før man helt forstår, hvad man går glip af”, siger 28-årig Benjamin Svendsen.
Han har aldrig før sunget, men står denne torsdag aften og synger gospel, fordi hans mor for nogle år tilbage sang i koret.
“Jeg kunne se hvilken energi og glæde hun kom hjem med. Vi snakkede om, at jeg skulle med og prøve det en dag. Men så blev hun kræftsyg”, fortæller Benjamin Svendsen om, hvordan han endte med at synge gospel. Han mistede sin mor i juli sidste år, men holdt sit ord til sin mor om at give gospel en chance.
“Jeg tog af sted for at mindes min mor. Det var enorm grænseoverskridende første gang, og jeg var inderst inde sikker på, at det ville blive en engangsforestilling. Men jeg må indrømme, at jeg blev overrasket over og bidt af den energi og glæde, der rammer mig efter en aften med gospelsang”, siger Benjamin Svendsen, der understreger, at han ikke dyrker den kristne tro mere end gennemsnitsdanskerne.

Gospel abstinenser

Det er heller ikke et krav for at synge gospel.
“Jeg er vokset op i et kristen hjem med bord - og aftenbøn. Derfor giver teksterne mig et ekstra kick, fordi de for mig er meget sigende. Det er en af de fede ting ved gospel, vi får hver især noget forskelligt med herfra, selv om vi har sunget det samme”, siger 37-årig Kim Andersen, der for snart otte år siden begyndte at synge i Lusangi sammen med 35- årig Kristian Lund Paulsen.
De to mænd sang i flere år gospel i Aabenraa, men koret blev nedlagt, hvorefter de fandt frem til Brændkjærkirken.
“Jeg ville som tilflytter involvere mig i foreningslivet. Med en kærlighed til musik generelt og min kristne baggrund lå gospel i kortene. Jeg kan mærke direkte abstinenser, når vi holder ferie og jeg ikke får mit ugentlige skud gospel-energi”, fortæller Kim Andersen, der under sangene slet ikke kan stå stille og smådanser side om side med de andre kordeltagere.
“Jeg har altid spillet musik. Men det nemme ved gospel er, at man ikke skal slæbe sit instrument med. Det er så befriende at synge i koret. Jeg glemmer alt om de mindre sjove ting i hverdagen og får en pause, hvor vi griner af vores fejl”, siger Kristian Lund Paulsen.