Fri mig for effektivisering og forandringsparathed

Jeg er træt af ord. Heldigvis ikke alle ord, for når man nu engang lever af ord, ville det være noget uheldigt at være træt af ord, men derfor er der helt bestemt ord, jeg er trætte af. For de ord giver ikke altid den rette mening.
Effektivisering, eksempelvis.
Hold nu op, hvor effektivisering da bruges overalt. Det er et mantra. En afgud. Eller til tider en gang fis. Selvfølgelig skal vi være så effektive som muligt, men nej, det er altså ikke svaret på alle livets spørgsmål.
Ingen kan jo være uenig i, at vi skal være så smarte som mulige, for så sparer vi penge og energi på ikke at være usmarte. Men nogen gange er det smart ikke at effektivisere for bare at effektivisere, for når man kaster en sten i vandet, opstår der ringe, og de ringe skal med i beregningen.
Skolereformen er et bud. Fint nok med effektiviseringer og kortere forberedelsestid til lærene, men hvis prisen er, at lærerne ikke kan nå, det de skal nå, så er kampen tabt, for ringene spreder sig ud i systemet. Så har man satset forkert i effektiviseringens hellige navn.
Om det bliver sådan er svært at sige efter kun et halvt år, men muligheden er der, og i så fald har politikerne ikke gjort deres hjemmearbejde godt nok. De skulle have haft længere forberedelsestid.
Men næ nej, vi skal alle være forandringsparate. Suk, kan vi ikke snart skylle det ord ud med badevandet, nej nærmere ud med det vand, vi lige har bummelummet ned i.
Jamen, selvfølgelig skal vi være villige til forandringer i denne forandringsfyldte verden, men det virker som, at verden stopper op med at dreje rundt og går under inden daggry, hvis vi i ny og næ stopper op og trækker vejret ned i maven og puster godt og grundigt ud.
Glem ikke at bruge ordet eftertænksomhed, før ordet forandringsparat kyles ud i luften til højre og venstre.
Og hvad er i øvrigt det der med, at nu til dags er problemer blevet til udfordringer. Jovist er det en positive måde at se det på, men engang imellem skal spaden kaldes for en spade: Problemet er et godt gammeldags problem.
Eller prøv at læse en jobannonce. Vis mig en jobannonce, hvor der ikke er påklistret ord som fleksibel, selvstændig, ansvarsfuld, flair for, positiv, forandringsparat og engageret. Suk. Hvad betyder det egentligt? Skal man være græsk gud og tysk professor i en og samme person, for at få det arbejde?
Vi skal passe på, at ordene ikke tager magten. Ord kan stresse, for de kan være så svære at forstå, og når de ikke er til at afkode, må man tolke. 'Nå, jeg skal være omstillingsparat, men hvad er det nu lige for en størrelse?'
Som sagt skal spaden som regel kaldes for en spade. Ikke altid, for fingerspitzengefühl er et godt tysk ord, vi også skal dyrke, men på bundlinjen er en spade jo som bekendt ikke en skovl, bare fordi vi kalder den det.
Effektivisering kan jo godt betyde effektivisering, men det kan også betyde spareøvelse eller serviceforringelse eller den slags trælse, negative ord.
Jeg savner ord som sund fornuft i stedet for måltal (som uden sammenligning må være blandt verdens dårligste ord). Jeg savner sund dialog i stedet for 'tag du nu bare ja-hatten på'.
Jeg savner nu også at grave lidt i haven, og lade min spade fungere som min spade. Det har den fortjent. Det er det, den er bedst til.