Fortsæt til indhold

DM i Gulvbelægning

Arkiv
Arkiv

Roskilde-lærlingen Andreas Hempel Mogensen vandt DM i gulvbelægning ved weekend'ens store arrangement for godt håndværk, kaldt Skills, i Bella Centret. Han er snart udlært hos det lokale firma Qvalitet Gulvbelægning, og de to ejere Palle Cristensen og Ole Sørensen er stolte af deres unge ansatte. Da han i 2010 begyndt som arbejdsdreng i virksomheden, var han lidt skoletræt, men beviste snart at han havde stor lyst til at arbejde i virksomheden. Derfor var firmaete heller ikke i tvivl om, at han skulle være deres nye lærling, da den tidligere blev udlært. Vibeke Sørensen, der er gift med den ene ejer, fortæller, at de har kendt Andreas hele livet og var med til hans barnedåb i Vindinge: - Han har altid været en god dreng, så vi var ikke i tvivl om, at han skulle have chancen. Gennem hele sin læretid gik Andreas meget op i sit arbejde og uddannelsen på Teknisk Skole, hvor han af og til efterlyste et lidt højere niveau i uddannelsen. Hos Qvalitet Gulvbelægning er der stor tilfredshed med at have lærlinge og kunne give de unge en faglig uddannelse. I øjeblikket er der hele tre ud af i alt 22 ansatte. - Måske er det lige i overkanten, men det er stadig en fornøjelse for os alle, når vi møder de unge lærlinge og alle de øvrige ansatte om morgenen i Værkstedsbyen på Håndværkervej og alle får hilst på hinanden, før medarbejderne farer ud i alle retninger for at passe arbejdet, fortæller de to ejere Ole Sørensen og Palle Christensen. Tilbage i 2001 slog de deres respektive firmaer fra Vindinge og Dianalund sammen, og siden har virksomheden udviklet sig, så den nu også omfatter til datterselsakber; Qvalitet Glas og entreprenørfirmaet Q Gruppen ApS. I samme periode er Qvalitet Gulvbelægning blevet kåret til Gazelle-virksomhed hele tre gange, hvilket de naturligvis er glade for.

Lykønskning fra 3F

Den unge gulvlæggers fagforening 3F Roskildeegnen har gennem sin uddannelses-ansvarlige Finn Nonboe også bakket op om Andreas's uddannelse og deltagelse i Skills. Formanden Ole Holtse kom med gaver til ham, da han havde vundet DM: - Andreas kan med god grund være stolt af sit DM. Det er dejligt, når vi kan hylde dygtige unge mennesker, der brænder for deres fag. Vi har brug for flere af dem, der kan det gode håndværk, hvis det skal gå godt i Roskilde og hele landet. Ole Holtse benytter også lejligheden til at rose de virksomheder, der tager lærlinge - ikke mindst Qvalitet Gulvbelægning, der altid har været godt til at give de unge denne chance.

Den unge Roskilde-lærling med sit mesterværk fra prøven.