Fortsæt til indhold

"Jeg stjæler min kærestes sokker"

Tua Dietrichsen er formand for Ungerådet

Arkiv
Arkiv

Navn:

Tua Dietrichsen, formand for Ungerådet

Alder:

19

Familie:

Mor, lillesøster og kæreste

Job:

Lige nu er jeg cafemedarbejde på Aunt Betty i Varde, hvilket er en del af mit andet sabbatår. Jeg vil egentlig gerne arbejde i børnehave eller med handicappede. Jeg vil nemlig gerne læse tegnsprog og måske bygge noget ovenpå, så jeg kan undervise døve og stumme voksne.

Hvad ser du helst på TV?

Tv-serien venner eller Masterchef

Hvad var det første du ville købe med 7 rigtige Lotto-tal?

Et kørekort, en studielejlighed i Århus og ville nok også give min mor en slat.

Hvis du skal lave mad, serverer du som regel…?

Til hverdag kyllingefilet og blancherede grøntsager. Ved finere lejligheder oksefilet med pebersovs og hasselbagte kartofler.

Hvad kan gøre dig rigtig vred?

Hvis man lyver og løber fra aftaler

Hvad drømte du som barn om at blive som voksen?

Stewardesse og advokat.

Du er formand for Ungerådet i Varde. Hvorfor engagerer du dig?

Synes det er spændende og det giver mig rigtig meget tilbage! Man lærer meget om mennesker, men man får også meget praktisk erfaring via møder, arrangementer og driften af et hus helt uden styring af andet end de 12 unge vi er i styregruppen. Og så er det jo fedt at gøre noget og at se ting ske!

Hvem kan få dig til at grine?

Min kæreste, vi har vores helt egen humor. Og i det hele taget griner vi bare meget.

Hvad ønsker du dig i fødselsdagsgave?

Den er altid svær! Men tøj, gavekort og et glattejern i hvert fald

Hvem er din største inspirationskilde?

De andre i ungerådet og i det hele taget de mennesker der er omkring mig. Har ikke en enkelt inspirationskilde, men det at være alene kan klare mine tanker og så er jeg klar til kamp igen.

Hvad vil du gerne bidrage med i Varde Kommune?

En af mine mærkesager i ungerådet har været at få bedre offentlig transport i yderområderne, men alting tager jo tid. Ellers synes jeg at ungehuset bidrager med en hel masse til kommunen, der er ingen andre steder i Varde som dette.

Har du en dårlig vane – hvis, hvilken?

Jeg stjæler min kærestes sokker.

Hvem fortjener en pris?

Min mor. Hun har lært mig at stå på egne ben og være selvstændig, tror ikke altid det har været det letteste

Hvor vil du gerne rejse hen på ferie?

Et varmt sted med masser af sol!

Hvad var det første du tænkte på i morges, da du slog øjnene op?

”Hvornår skal mikkel møde?” (Mikkel er min kæreste) Var bange for at han ikke kom op

Hvad optager dig mest i øjeblikket?

Udover ungerådet og alt det med ungehuset og dets gang, fylder mit arbejde i styregruppen for Børns Voksenvenner Varde, også. Det er super spændende at hjælpe med at finde voksne der vil hjælpe de udsatte børn, som har brug for en ekstra voksen i deres hverdag.

Når vi siger Varde Kommune, tænker du…?

På alle de ting jeg har lavet med ungerådet, de ting der vil komme til at ske i fremtiden og på byrådets velvilje i forhold til ungerådet, det takker vi for! Jeg kan så heller ikke lade være med at tænke på de forfærdelig dårlige busforbindelser der er til og fra fx Kvong hvor jeg kommer fra.