Pensel og jazz på Frandsens Fabrik
Billedkunstner og musiker Leo Svendsen udstiller på Frandsens fabrik i januar og februar.
Fredag den 23. januar er der fernisering fra kl. 15.00 til tonerne af Vibæk Jazz Band. Leo Svendsen blev uddannet grafiker i 1972 og har blandt andet undervist i billedgrafik i 15 år og haft egen tegnestue, hvor han har arbejdet med illustrationer til magasiner og plakater. På flere af Leo Svendsens kunstværker optræder karismatiske personligheder som Marilyn Monroe, Mick Jagger og Clint Eastwood. Leo Svendsens kunst lægger sig op af 60'ernes amerikanske Pop Art og placerer sig i mangt og meget i krydsfeltet mellem reklamens og kunstens verden.
Væggene i Frandsens Fabriks hyggelige lokaler er prydet med store værker i størrelsen 100 cm x 150 cm med Marilyn Monroe, Mick Jagger og 14 andre personligheder.