Fortsæt til indhold

Fræk Cabaret kommer til byen

Arkiv
Arkiv

Det er en af de store klassikerne inden for den ”klassiske musical genre” som 7-kantens vinterspil prøver kræfter med i perioden 3. – 8. februar i Musikhuset Esbjerg.

John Kanders og Fred Ebbs Cabaret blev udødeliggjort i 1972, da Liza Minnelli gav den som den unge Kit Kat danser Sally Bowles i filmversionen af musicalen. Nu er tiden kommet til, at 7-kanten giver sit bud på Cabaret og med regionale talenter i rollerne. Handlingen udspiller sig i Berlin 1931, hvor nazismen er begyndt at spire frem fra sidegaderne. Vi følger den engelske forfatter Cliff Bradshaw, som tager os med til Berlin, hvor han vil samle inspiration til sin næste roman. Cliff bliver indlogeret hos Fräulein Schneider, og skrivearbejdet trækker ud, for Berlin er et spændende sted, og der sker mange andre ting, som fanger hans opmærksomhed. Vi bydes indenfor i den berømt Kit Kat Klub, et farverigt sted med masser af musik og letpåklædte dansepiger – og drenge. Men nazismen begynder at tage til, og
Berlin bliver et farligere og mindre trygt sted at være. Alting er ved at ændre sig...

Forestillingen finder sted i Teatersalen den 3. februar til den 7. februar kl. 20.00 og igen den 8. februar kl. 15.00.