Fortsæt til indhold

Midtjyske ulve nedlagde TE

Arkiv
Rune Weitling

Det måtte jo komme før eller siden. Det første nederlag til Team Esbjerg pigerne.
Og det gjorde så også lørdag aften, hvor FC Midtjylland satte en fed streg under, at de bestemt har tænkt sig at byde vestjyderne op til dans, hvad angår guldmedaljerne i år. Hunulvene fra midtjylland - med en særdeles velspillende Sabine Englert i målet - spillede en overbevisende kamp i både forsvar og angreb, mens Team Esbjerg især manglede saft og kraft fra bagspillerne. Derfor endte det hele med en 28-21 sejr til FCM, og dermed er Team Esbjerg ikke længere ubesejret i Boxer Dameligaen.
"Vi var ikke skarpe nok. Vi har mødt nogle hold fra den anden halvdel af rækken og har kunnet klare os på individuelle præstationer. I dag har det meget at gøre med manglende kvalitet i vores afslutninger. Vi skyder for svagt," sagde Maibritt Kviesgaard efter kampen til team Esbjergs hjemmeside.
Team Esbjerg har fortsat fire points forspring til forfølgerne, idet Viborg HK inden topkampen i Ikast tabte til Silkeborg-Voel KFUM. Men der er blevet tættere i toppen.