Fortsæt til indhold

Alle kan synge gospel med Laura fra X Factor

Arkiv
Arkiv

Gospelfællesskabet i Sønderborg Frikirke får igen besøg af Laura Kjaergaard (kendt fra den første sæson i X Factor, hvor hun blev nummer to) og Steffen Bay. De gæster kirken den 21. januar og inviterer alle til at komme og synge med.
Om eftermiddagen - til Gospelday - fra kl. 16 - 17.30 kan alle børn og unge mellem 6 og 18 år komme og være med. De voksne, der normalt leder korene i Gospelfællesskabet vil være tilstede for at hjælpe til og svare på spørgsmål.
Det koster 100 kroner at deltage, som man betaler ved indgangen. Man skal ikke kunne noget bestemt for at være med. Bare man har lyst til at synge og nyde fællesskabet med andre.
Laura har stor erfaring i at undervise både børn og voksne, så kom glad, lyder opfordringen.
Om aftenen er der åbent for alle voksne. Vi kalder det Gospelnight. Laura lærer deltagerne nogle sange med Steffen ved klaveret. Der synges fra kl. 19 - 22.
Her koster det ligeledes 100 kroner at deltage, hvis man ikke allerede deltager i et af Gospelfællesskabets kor i forvejen.
Fælles for begge arrangementer er, at man kan tilmelde sig via gospelfaellesskabet.com, men man kan også møde op på dagen og tilmelde sig ved indgangen. Arrangementerne foregår i Sønderborg Frikirke på Damgade, hvor der vil være saft og kage til børnene om dagen og kaffe og kage til de voksne om aftenen.
Man kan også henvende sig til May Jeznach Madsen for yderligere info på gospelqueen@me.com eller tlf. 3142 1239.