Fortsæt til indhold

Poul Hansen vender hjem

Tidligere superligatræner Poul Hansen bliver trænervejleder i Gråsten Boldklub

Arkiv
Mikkel Hansen

Fodboldekspert og tidligere superligatræner Poul Hansen vender hjem til sin barndomsklub, Gråsten Boldklub, som trænervejleder.
Han har tilbudt sin hjælp som trænervejleder –og inspirator i Gråsten Boldklub, hvor han selv spillede indtil han efter endt lærereksamen drog til Fyn.
Den hjælp er klubben selvsagt meget glad for og stolt over at kunne tilbyde alle klubbens 11 – mandstrænere, oplyser Mogens Hansen, formand for Gråsten Boldklub.
Poul Hansen begyndte allerede sin nye funktion i efteråret, hvor han overværede træning og kampe for klubbens U14 til U19-hold, så han på den måde kan gå ind og vejlede og inspirere trænerne, så deres træning om muligt bliver endnu bedre.
I sidste uge havde han opstartsmøde med trænerne, hvor det kommende års udfordringer blev vendt og ny inspiration givet.
Fremover skal han løbende følge holdenes kamp og træning for efterfølgende at vejlede trænerne, ligesom han løbende vil fodre trænerne med øvelsesforslag, som kan forbedre de kompetencer hos spillerne og holdet, som trænerne og spillerne synes trænger til et løft.