Lokal solidaritet omkring fjorden
NÅR ROSKILDE VEDTAGER EN KYSTSIKRING til i alt 44 millioner kroner mod oversvømmelser ved nye voldsomme storme, der kan få vandet i fjorden til at stige med flere meter, er der grund til at glæde sig over, at det nu sker i et enigt byråd.
Sagen er vandvittig vigtig og alt for afgørende til politiske drillerier, som der ellers var optræk til på et tidspunkt, da nogle ville have udsat fornyelsen af Stændertorvet med henvisning til faren for nye oversvømmelser ved Jyllinge.
HELDIGVIS STOD FLERTALLET FAST og gennemfører nu begge de store projekter, som Roskilde har råd til, fordi vi lever i en veldrevet kommune med en god økonomisk udvikling. I virkeligheden er der jo heller ingen modsætning mellem de to opgaver.
Tværtimod får vi bedre råd til kystsikringen både i Jyllinge og ved inderfjorden, når byen får et flot nyt torv, der skaber øget handel og turisme, hvilket i sidste ende også giver velstand til indbyggerne og øgede indtægter til kommunen.
VILJEN TIL AT HJÆLPE flere hundrede familier i Jyllinge Nordmark, der måtte flytte fra hus og hjem efter stormfloden i december 2013, er en afgørende test for, om vi i det hele taget har en kommune, der fungerer som et fællesskab for alle indbyggerne. Ikke mindst om vi andre er klar til at hjælpe økonomisk og på andre måder, når vore medborgere har brug for det.
Hvis beboerne I Nordmarken ikke får denne kystsikring, har deres huse så ringe værdi, at de hverken kan låne til istandsættelse eller sælge. Faktisk har hele Jyllinge været ramt, fordi mange fra tv og andre nyhedskilder får det indtryk, at hele byen er i fare for nye oversvømmelser. Det samme gælder selvfølgelig også ramte beboere ved Frederiksborgvej og havnen.
FORSLAGET OM TRE NYE DIGER i Roskilde er decentrale løsninger, som skal sikre beboerne bedst muligt både i Nordmarken, ved Frederiksborgvej og ved Strandgade. Den gældende lovgivning betyder, at kommunen ikke må betale det hele, og derfor skal beboerne stå for en del af udgifterne og lave et såkaldt 'digelaug' i hvert område.
I Nordmarken er faren så stor og beboerne så mange om at betale, at det sikkert ikke bliver noget problem at gennemføre en af de to fremlagte løsninger. Men ved Frederiksborgvej bliver det dyrere for de langt færre husejere, som måske vil vælge at løbe risikoen og undvære et dige. Blandt andet fordi kommunen som forudsætning for at kunne betale en stor andel vil lave en strandsti foran diget, så det samtidig bliver til gavn for alle roskildensere.
EN STOR DÆMNING, der hurtigt kan aktiveres over fjorden ved Frederikssund, er også på tale. Men det er ikke nogen erstatning eller alternativ, hverken på kort eller lang sigt. Dels vil den tidligst være færdig om 8 år, mens de tre lokale diger kan stå klar om et par år. Dels vil den kun skulle fungere, når vandstanden er et par meter over daglig vande, og ville derfor ikke have været til nogen hjælp ved den sidste storm 'Egon', da vandet 'kun steg' med 140 cm.
Men frem for alt vil den store dæmning ved Frederikssund koste 130 millioner kroner, og det kan de fire kommuner – Roskilde, Lejre, Egedal og Frederikssund – ikke klare alene.
STATEN NÆGTER AT HJÆLPE ind til videre, selv om den betaler for kystsikring i Jylland, og det burde være en samfunds-opgave at sikre en så vigtig en del af Sjælland omkring Roskilde Fjord. I år er skal der imidlertid være valg til Folketinget, så her er en indlysende opgave for alle de lokale kandidater.
Både Mette Gjerskov (S) og Flemming Damgaard Larsen (V) har allerede hjulpet meget med at sikre bedre vilkår til ofrene for Bodil, og nu har de noget at arbejde videre med. Andre Roskilde-kandidater som Merete Dea Larsen (DF), Christian Wedell-Neergaard (K) og Tina Boel (SF) får også en indlysende opgave her.
Indtil det så lykkes, må vi nøjes med at glæde os over en:
LOKAL SOLIDARITET OMKRING FJORDEN