Esbjerg behøver mere hjælp
Røde Kors er kendt for sit enorme engagement ude i den store verden, men faktisk går stadig flere penge til at hjælpe lokalt
Krisen kradser. Udtrykket er mere slidt end langt størstedelen af de mange varer, som Røde Kors' genbrugsbutik i Englandsgade har på hylderne, men ikke desto mindre er det præcis sådan Niels Aage Giversen, formand for Røde Kors i Esbjerg, selv beskriver den situation, som Røde Kors i øjeblikket oplever her i byen.
“Vi oplever virkelig, at krisen kradser lokalt, og at behovet for hjælp er større end nogensinde, selv om Esbjerg jo i virkeligheden er bedre stillet end mange andre byer i Danmark,” siger Niels Aage Giversen, der har været formand for Røde Kors i Esbjerg i mere end tre år.
I den tid har lokalafdelingen år for år øget den pengemængde, der bruges på sociale aktiviteter her i byen, mens der er blevet sendt mindre til Røde Kors' katastrofefond i København.
“Røde Kors har taget en beslutning om, at der skal være to lige lange ben forstået på den måde, at vi både hjælper ude i verden, men ligeså meget herhjemme i lokalområderne. De lokale afdelinger skal fortsat aflevere 34 procent af de indtægter de rejser lokalt til den 'store' kasse, men i og med at genbrugsbutikkerne udbygger og vækster, bliver mængden af penge, de kan råde over lokalt, selvfølgelig også større,” siger Janne Gry, chef for Røde Kors' sociale aktiviteter.
Omsætning går op
Hos Røde Kors i Englandsgade har man netop set en omsætningsfremgang i genbrugsbutikken de seneste år. Siden 2010 er den vokset støt år for år - det seneste år alene med ti procent, og det altså i vid udstrækning det, der har gjort det muligt for Røde Kors at gøre endnu mere for trængende i lokalområdet.
“Til jul uddelte vi for eksempel 108 julepakker. Året før var tallet 90 og i 2012 var det bare 42, så det stiger kraftigt,” siger Niels Aage Giversen, der i 2014 også kunne sende hele 50 børn fra lokale, sårbare familier på en uges sommerlejr. Det er op mod dobbelt så mange tidligere år.
“Vi fornemmede behovet for det, og når pengene er til, at vi kan gøre det, ja så, kan vi ligeså godt sende dem af sted. For mange af dem er det jo deres eneste mulighed for at komme på sommerferie og kunne komme tilbage i skolen og fortælle om deres ferieoplevelser,” smiler Niels Aage Giversen, der slet ikke selv vidste, hvor mange tilbud Røde Kors egentlig har om sociale aktiviteter, før han selv blev formand.
Listen er da også lang. På landsplan er det besluttet, at hver lokalafdeling skal have mindst fire sociale aktiviteter i gang, men det nøjes Røde Kors i Esbjerg og Niels Aage Giversen ikke med. Her tæller aktivitetslisten blandt andet også nørklere, patientstøtter og vågetjenesten på sygehuset, et kvindenetværk, besøgstjenesten og et forholdvis nyt familienetværk.
Frivillige er drivkraft
Intet af det var muligt uden frivillige, og dem har Røde Kors i Esbjerg heldigvis flere end 250 af. En af dem er Mona Christensen. For et par år siden flyttede hun til området, og da hun ikke kunne tillade sig at forvente besøg af sin datter på daglig basis, greb hun chancen, da hun en dag så en annonce i avisen.
“Røde Kors manglede patientstøtter på sygehuset, men da jeg ringede, havde de fundet dem, de skulle bruge. I stedet kunne jeg få en plads hernede,” smiler Mona Christensen og slår ud med hænderne. Hun sidder midt i køkkenet, der også fungerer som baglokale og kontor i genbrugsbutikken i Englandsgade. Foran hende hænger tavlen med ugedage og 22 navne på. Som leder af forretningen er det hendes opgave at sørge for, at butikken altid er bemandet, og det puslespil er ikke altid lige nemt at lægge.
Selv prøver hun at begrænse sin tid i forretningen en smule, men det bliver til mere end ti timer om ugen i snit, for det er ofte hende, der må springe til ved sygdom.
“Jeg kan nu også godt lide det. Jeg kan gå herinde en hel dag bare for at gøre vinduesudstillingen pæn og gå at nusse om det hele,” smiler Mona Christensen, der gerne tager imod hjælp, hvis nogen har lyst til at være en del af Røde Kors' store frivillige indsats.
et er en skam, at vi ikke er flere. Folk ved slet ikke, hvor hyggeligt vi har det med hinanden.”