Sønderjyllands Symfoniorkester og ungt talent indtager Musikhuset
Arkiv
Der er klassikere på programmet, når ungt talent møder moden erfaring. Det unge talent er den purunge norske violinist Guro Kleven Hagen, mens veteranen er Giordano Bellincampi, der dirigerer.
Hagen debuterede som 16-årig for fire år siden med intet mindre end Tjaikovskijs violinkoncert. 2015 markerer 150-året for både Carl Nielsen og Jean Sibelius' fødsel. De to nordiske kæmper mødes her i samme koncert. Program: Carl Nielsen: En sagadrøm. Sibelius: Violinkoncert, d-mol. Brahms: Symfoni nr. 2.
Koncerten finder sted i Koncertsalen den 28. januar kl. 20.00.