17 jyske mesterskaber til AB Dance
Den sønderjyske danseskole AB Dance har i den forgangne weekend været til Jysk mesterskab i Ry i kategorierne Hiphop og Disco.
Til turneringen deltog dansere fra hele Jylland. AB Dance, som har til huse i Sønderborg, Aabenraa, Tønder, Haderslev og Kruså, havde 59 dansere med, og de kom hjem med intet mindre end 38 medaljer. Det blev således til 17 guld-, 12 sølv- og 9 bronzemedaljer.
Den 21. Februar afholdes jysk mesterskab for de internationale dansere i Jylland. En turnering hvor AB Dance også deltager med store forventninger.
Hiphop placeringerne blev fordelt således:
Hiphop: 1. plads Rikke Borggreen Kristiansen og Victoria Lauritsen og 2. plads Jasmin Victoria Thiessen og Caroline Jørgensen.
Hiphop Solo: 3. plads Kathrine Tønning Weiss og 3. plads Rikke Borggreen Kristiansen.