Fortsæt til indhold

Hul i palæmuren

Arkiv
Anette Gundlach

Kulturstyrelsen har netop sagt endelig ja til, at man må lave en åbning i Palæmurens østlige del.
Hullet er en del af det nye Stændertorv, og med godkendelsen falder de sidste brikker på plads.
På kommunens hjemmeside står der, at forbindelsen mellem haven og torvet er en vigtig del af projektet, fordi den kommer til at gøre byen grønnere.
Palæhaven har i mange år været en næsten skjult del af Roskildes centrum.
Det har krævet indgående kendskab til stedet at finde ind i haven, og den bliver da heller ikke benyttet specielt meget.

Grøn bymidte

Når Stændertorvet er gjort færdigt i slutningen af året, bliver Roskilde i samme håndevending grønnere.
Blomsterbedet langs Palæmuren bliver lidt større end det nuværende.
På torvet vil man kunne sidde i skyggen af tre gange så mange træer som tidligere.
På det i dag færdige område omkring pavillon og busstoppested er der allerede lavet plantehuller til 14 træer.
Træerne bliver plantet i løbet af efteråret 2015, når resten af torvet er færdigt.
På dette tidspunkt bliver der også plantet træer på arealerne foran Palæet, og der bliver sat plantekasser på hele Stændertorvet.

Hvad mener du? Skriv det nedenfor!