Fortsæt til indhold

Følg byrødderne fra sofarækkerne derhjemme

I fremtiden vil man kunne følge byrådsmøderne live på computerskærmen

Arkiv
Peter Rasmussen

Nu er det muligt at komme til byrådsmøde i Haderslev - uden at forlade sofaen.
Haderslev Kommune åbner for en ekstra mulighed for at følge med i de politiske drøftelser. Det sker på tirsdag, hvor det første byrådsmøde i Haderslev bliver live-transmitteret.
”Byrådsmøderne er altid åbne for tilhørere, men ikke alle har mulighed for at deltage i byrådssalen. Nu kan alle kigge med på computeren, eller man kan se det dagen efter, da møderne bliver optaget og gemt,” fortæller borgmester H. P. Geil.
Transmitteringen bliver sendt på www.haderslev.dk og begynder ti minutter før byrådsmødernes start. Undervejs kan interesserede læse med i dagsordenen, som bliver vist sammen med live-optagelserne.
Hvis man ikke har mulighed for at følge den direkte udsendelse, kan man se optagelserne på et senere tidspunkt. Optagelserne vil blive delt op efter punkterne på dagsordenen, så det er muligt at se lige det punkt, der har særlig interesse.
Det er firmaet Kommune-TV, der står for at optage og transmittere byrådsmøderne.