Fortsæt til indhold

Kluntet lommetyv

Arkiv
Arkiv

Et mislykkedes forsøg på at stjæle en pung fra en 62-årig mand førte politiet til en bil- og nummerpladetyv.
Det begyndte at gå galt for tyven, en 32-årig mand fra Sverige, da han forsøgte sig som lommetyv ved Lidl på Københavnsvej. Her bemærkede den 62-årige, at den 32-årige stod meget tæt på andre kunder ved kassen. Begge mænd kom ud fra supermarkedet nogenlunde samtidig. Den 32-årige snublede, og mens den 62-årige hjalp ham op, forsøgte førstnævnte at stjæle den 62-åriges pung.
Den 62-årige handlede resolut og ville tilbage holde den 32-årige. Det lykkedes ikke, men han fik set nummerpladen på den 32-åriges bil, da han kørte væk.
20 minutter senere fandt politiet bilen i Toldbodgade ved Jernbanegade. Den 32-årige sad i bilen. Politifolkenes tjek viste, at både bil og nummerplader var stjålne. Da politiet kontaktede bilens rette ejer for at levere bilen tilbage, kom det også frem, at der var stjålet udstyr fra bilen i form af nakkestøtter med indbygget dvd-skærme.
ja-