Vind billetter til Min Søsters Børn
I den nye Min Søsters Børn-film drager familien på eventyr i Canada. Lokalavisen udlodder billetter til filmen
Historien om Pusle, Blob og alle de andre fortsætter i den nye film om Min Søsters Børn: Min Søsters Børn og Guldgraverne, og Lokalavisen Sønderborg udlodder i alt otte billetter til to heldige vindere.
I filmen, der får premiere den 5. februar, opdager børnene ved et tilfælde, at deres tipoldefar udvandrede som guldgraver til Canada, og at de stadigvæk har familie derovre. De kommer i kontakt med en grandtante, som inviterer dem til Canada, hvor der venter dem en sand skattejagt. Her bliver de overrasket af både Canadas spektakulære vildmark, natur, dyreliv og ikke mindst to skurkagtige guldgravere. Og så får de undervejs selskab af ingen ringere end Fru Flinth, som fortsat har et særdeles godt øje til Onkel.
Denne gang har danskernes kære filmfamilie fået nye ansigter med den rollebesætning, som vil være at se i de kommende Min Søsters Børn-film. Som Pusle ses 5-årige Rosita Nellie Holse Gjurup, som Blob ses den 4-årige Theodor Krosby Chieu, som Michael ses 10-årige Carl Nygaard, som Jan ses 12-årige Magnus Nørgaard Larsen, og endelig spiller 15-årige Rose Maria Nemeth Kipling den ældste søster Amalie.
Desuden indtages de voksne roller også af nye navne som Rasmus Botoft, Lærke Winther, Zlatko Buric, Lone Hertz, den svenskfødte Hollywood-skuespiller Bo Svensson og Laura Drasbæk samt Signe Skov og Troels Malling som børnenes forældre. Børnenes grandtante spilles af Lone Hertz, som dermed får comeback på det store lærred efter næsten 20 års pause fra film.
Lokalavisen Sønderborg udlodder i samarbejde med Obel Film 2 gange 4 billetter til filmen.
Billetterne kan bruges fra mandag den 16. februar til fredag den 6. marts.
Se hvordan du vinder billetterne på Lokalavisen Sønderborgs Facebookside - www.facebook.com/lokalavisensoenderborg.