Kulturpas-arrangement i Kulturhuset Rejsestalden
Tag med Kulturhuset Rejsestalden til genbrugspladsen i Jægerspris og skrald materialer til dit eget kunstværk. Det foregår i vinterferien, tirsdag d. 10. februar kl. 10-13.
Kulturhuset Rejsestalden inviterer børn i alderen 7-11 år til tingfinder-skattejagt på genbrugspladsen i Jægerspris for at se, hvad der gemmer sig af mærkelige og fine ting og sager.
Vi samler en bunke ting og tager tilbage til Rejsestalden, hvor vi bygger vores eget kunstværk af materialerne. Illustrator Annika Øyrabø kommer med råd og vejledning. Herefter vurderes kunstværkerne af medlemmer af Rejsestaldens Kunstudvalg. Det bedste kunstværk præmieres med en Motorola Xoom 2 Media Edition 8,2” sponseret af TDC Erhvervscenter. 4. klasses elever i Frederikssund Kommune får et stempel i deres kulturpas.
Tilmelding til rss@frederikssund.dk senest d. 1. februar 2015.
Mødested: Jægerspris Genbrugsplads, Nørhaven 8, Over Dråby, 3630 Jægerspris. Transporten til Kulturhuset Rejsestalden er sponseret af Holger Danske Bustrafik.
HUSK madpakke.
Arrangør: Kulturhuset Rejsestalden i samarbejde med Genbrugspladserne Frederikssund Kommune