Fortsæt til indhold

Camilla og Co jagter Melodi Grand Prix

Popgruppen World of Girls - med Haderslevpigen Camilla på holdet - deltager ved Dansk Melodi Grand Prix den 7. februar

Arkiv
Peter Rasmussen

Mon ikke der bliver bidt lidt ekstra negle på de sønderjyske sofarækker når det danske melodi grandprix løber over skærmen den 7. Februar. Ved det store show, som finder sted i Gigantium i Aalborg, er ét af bidragene nemlig signeret World of Girls. Gruppen, som har Haderslev-pigen Camilla Muxoll på holdet.
Begejstringen i pigegruppen, der er sammensat af Aqua-stjernen René Dif, ville ingen ende tage da det blev kendt, at én af årets deltagere ved Melodi Grand Prix er World Of Girls. Nummeret, som de fire velsyngende piger vil forsøge at synge til tops både i Danmark og i Europa hedder “Summer without you”:
“Vi glæder os helt vildt, og vi tror på at nummeret nok skal klare sig. Det er et dejligt nummer, som leder tankerne hen på sommer, kærlighed og en hel masse gode minder,” siger Camilla Muxoll til Lokalavisen Haderslev.