Fortsæt til indhold

Vind gavekort på 500 kr

Konkurrence for de hurtige - klik, like, skriv og vind - sådan

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Efter at have heddet Budstikken siden 1935 har vi nu valgt at lade det gamle navn gå på pension. Så fra nu af hedder avisen bare Lokalavisen Haderslev. Et navn, som er det som vi er: Din lokale avis i Haderslev kommune.
Dette lille navneskifte sætter vi ekstra fokus på i denne weekend, hvor nogle venlige mennesker kører rundt på gader og stræder på en orangefarvet ”Christianiacykel”. Hos disse mennesker kan du få en lille ’flyer’, som fortæller om avisen. Du kan møde cyklen på gaden i Haderslev i tidsrummet fra ca. klokken 11.00 til 14.00.
Samtidig laver vi en lynkonkurrence om et gavekort på 500 kroner. For at komme i betragtning til dette skal du gå ind på vores facebookside – ”synes godt om den” – hvis du ikke allerede har gjort det. Og i kommentarfeltet under artiklen skal du skrive: ”Lokalavisen Haderslev”.
I morgen (søndag) aften trækker lykkens gudinde så lod imellem alle likes og kommentarer, og så kan du mandag morgen se om du er den heldige vinder.