Fortsæt til indhold

Køb din seng direkte fra fabrik

Ny sengebutik i Vejle sparer på omkostningerne og slår på prisen

Arkiv
Jeppe Rafn

Du kan ikke se deres senge i et smart katalog, og selve butikken er meget beskeden i størrelse i forhold til de fleste sengebutikker.
Til gengæld kan du ifølge bestyrer Mark Olsen ikke finde tilsvarende senge og madrasser til samme priser andre steder.
“Vi leverer direkte fra fabrik, og der er ikke nogen til at bære sengen ind for dig, så vi skal være billigere,” siger Mark Olsen.
Han er bestyrer i butikken Madrassnedkeren, der lige er åbnet i Windfeld-Hansens Centret i Vejle.
Madrassnedkeren er det nye navn for Værløse Madrassnedkeri, der er blevet købt af K. Balling-Engelsen, der har en stor skumpolstringsfabrik i Maribo på Lolland.
Hvis du ikke finder lige den seng eller madras, der passer dig, kan du få den skræddersyet.
“Det kan for eksempel være til båd eller campingvogn, der har skæve mål. Vi skærer alt ud i skum, latex og fjeder i det mål, du vil have det,” siger Mark Olsen.
Madrassnedkeren har foreløbig åbnet tre butikker i Maribo, Bagsværd og altså Vejle. Vejle er valgt ud fra beliggenheden i Trekantområdet.