Fortsæt til indhold

Rishøj tabte årets første træningskamp

Arkiv
Arkiv

FODBOLD: Rishøj Boldklubs 2. Divisionshold tog lørdag eftermiddag fat på rækken af træningskampe forud for forårssæsonen 2015 i 2. Division Øst hvor klubben skal ud i en hård kamp for at overleve i rækken.
Lørdag tog holdet imod Svebølle der også skal ud i en drabelig redningsaktion i 2. Division Øst når forårssæsonen tager sin begyndelse den sidste weekend i marts. De to klubber indleder iøvrigt forårssæsonen på Svebølles hjemmebane.
På kunstgræsbanen på Køge Stadion måtte de to hold også kæmpe mod en kraftig vind.
Det kom Svebølle bedst ud af og nordvestsjællænderne kunne drage hjem med en sejr på 1-0 på et mål scoret godt 10 minutter efter pausen.
Rishøj havde også bolden i mål, men Simon Jensens fuldtræffer blev underkendt for offside.
pm

(Foto. JJC).